Hikashop webshop modul

Hikashop er et udvidelsesmodul til Joomla. Det er et webshop-modul.

Hikashop er kompliceret og ikke særlig logisk opbygget. Det virker som om det er blevet udbygget bid for bid, uden at blive omstruktureret som helhed.

Dokumentationen er mangelfuld og skrevet til superbrugere, ikke til almindelige mennesker, som gerne vil have en webshop.

 

Supporten er god, men til tider besvares spørgsmål på en nedladende måde. Nogle af de svar som supporten giver til brugerne, har en "sig mig, er du dum?"-tone.

 

Hikashop har et forum, hvor man kan finde svar på det meste. Omfanget af spørgsmål, bærer dog vidnesbyrd om den mangelfulde og upædagogiske dokumentation til Hikashop.

 

Jeg har arbejdet med Hikashop siden 2014 og har brugt hundredevis af timer på at opbygge to forskellige webshops. Det overrasker mig til stadighed, hvor ulogisk Hikashop er opbygget. Hele systemet burde programmeres om som en helhed og dokumentationen burde skrives om på en pædagogisk og let forståelig måde. Det vil naturligvis et enormt arbjede, men mon ikke det i længden vil kunne betale sig for Hikashop teamet? De må bruge et stort antal timer på at besvare supportspørgsmål. Det må da også være frusterende for dem, at få de samme spørgsmål om og om igen. Det kunne jo forklare de der "det har jeg jo lige svaret på, din idiot"-lignende svar.

 

 

Del denne information

Submit to FacebookSubmit to Google PlusSubmit to TwitterSubmit to LinkedIn